Onsdag den 5. april blev en helt speciel begivenhed fejret på Dyrefoldens Hundeskole ved Sejstrup. En af de 4-benede elever havde nemlig 10 års jubilæum.
Fido startede på Dyrefoldens Hundeskole i 1996. Da Fido selv fik stillet spørgsmålet om, hvad han syntes om træningen, var svaret en smule tvetydigt. Men det kunne måske være på grund af al forvirringen med blomster, vin, gaver og hundeguffer som Fido og Jeanette fik overrakt i dagens anledning.
De 10 år på Dyrefoldens Hundeskole har ikke kun budt på lydhedstræning for Fido og Jeanettes vedkommende. Lidt agility er det også blevet til. Og for 1 1/2 år siden kom, sidste skud på stammen, Buller, også med på træningsbanen. Ofte må de to hunde deles om Jeanette når de begge får lov til at komme med på banen, men det lader ikke til at genere de to Cocker Spaniels. Så måske sigter de efter det næste jubilæum - hvem ved? Man kan vel aldrig blive FOR lydig!
STORT tillykke med jubilæet fra alle på Hundeskolen :O)
...se flere billeder fra jubilæet og den efterfølgende træning under punktet "Billeder fra træningen"
Ja,Ja, så skete det sørme igen, ligesom i efteråret 2005 lykkedes det Buller at få Janette med til samtlige træningspas i foråret 2006, men denne gang måtte han alligevel have hjælp af Fido, godt gået alle tre.